We looove Cuba ;-)

Hermed forste livstegn fra Cuba.. Vi er straks fascineret af dette historiske land og vi moder hele tiden nye spaendende oplevelser paa vores vej. Vi har f.eks. taget massevis af billeder af gamle amerikaner-biler, som er overalt her! Plus hestevogne, trucks og cykeltaxier. I byerne kan man ikke undgaa de mange skilte/malerier med hyldester til Che Guevara, Fidel Castro og 'viva la revolucion'. Der er musik i gaden og utrolig mange mennesker ligemeget hvor man kigger hen, men folk her er utrolig venlige! ...selvom de ogsaa er meget interesserede i vores penge :-) Man foler sig nogle gange som et omvandrende dollartegn, hehe..

Vi ankom til Havana sent om aftenen efter en lang rejse. Vi blev straks prakket ind i en taxa, som vi betalte alt for meget for. De forste to naetter havde vi booket hotel, man vidste ikke hvor vi derefter skulle bo. Det viste sig at blive et "casa particular" (privat hjem) som var meget bedre end hotellet. Det er meget almindeligt her i Cuba at bo hos private. De forste to dage gik med at vandre rundt og opleve byen med de mange flotte monumenter, statuer og torve. Det cubanske folk modte os overalt og der var flere som provede at faa os med til "casa de la musica" og danse salsa. Det lykkedes dog kun en fyr, nemlig Alex. En nurse fra Havana Hospital. Det skete saaledes at vi fandt en forfalden gammel trappe som saa vaeldig spaendende ud. De gronne turister som vi nu er begyndte vi at gaa op ad trappen, som saa ret uhyggelig ud, og samtidig tog vi en masse billeder af hinanden. En fyr fra gaden raabte efter os, men vi var efterhaanden saa vant til at alle fyre piftede efter os saa vi fortsatte bare vores lille eventyr paa den store trappe. Der var flere som raabte efter os og lidt efter kom fyren igen og sagde vi skulle gaa ned. Han fortalte os bagefter at det var en military zone og streng forbudt at vaere der! Ups! Velkommen til Cuba...
Fyren som 'reddede' os blev vores guide i Havana resten af dagen/natten. Han viste os 'downtown Havana' og kvarteret for den afro-cubanske kultur. Senere blev vi inviteret hjem til hans familie, hvor der var en religios fest. Det var meget rorende at blive inviteret med hjem efter kun at have kendt ham et par timer. Vi skulle hilse paa deres gud (en statue) og blev siden budt paa stakkevis af kage, whisky og rom. Senere skulle vi paa 'casa de la musica' med Alex, mendet viste sig at vi havde glemt pengene saa det blev bare til en (laaang) gaatur rundt i Havana by night. Bl.a. var vi nede paa havnegaden (Malecon) som viste sig at vaere samlested for bosser! Der var flere hundrede homoseksuelle (og dertil ogsaa transvestitter) samlet i en stor flok. Vi sad ved vandet med guitar og sang gamle engelske sange.

Dagen efter fik vi et (gratis) lift med nogle elektrikere til en by ved navn Cienfuegos. En tur paa 250 km, men det tog en hel dag for vi ankom! Vi tog en nat i Cienfuegos, oplevede byen og tog videre til Trinidad naeste dag. Trinidad er en lille hyggelig bjergby med gamle bygninger og brostensbelagte gader fra kolonitiden. Vi kom om aftenen og modte straks to unge tyske fyre i morket. De var paa Cuba for tredje gang, men kunne alligevel slet ikke finde rundt. Dagen efter tog vi med dem til stranden (de havde lejet bil, meget passende) og ud at spise om aftenen. Det viste sig dog at de, ligesom mange andre tyskere ;-), var nogle dodbiddere (hundleidinlegir), saa vi sendte dem hjem til deres hotel (all inclusive!). Derefter tog vi tilbage til Trinidad centro, fik mojitos og dansede salsa paa torvet med nogle cubanere.

Efter Trinidad gik turen til en storre by kaldet Camaguey og derefter videre til en lille by ved nordkysten, Nuevitas. Vi ville til Nuevitas for at besoge en utrolig dejlig pige, Keiza, som vi havde modt i et lokalt hjem i Havana. Turen fra Camaguey til Nuevitas var noget af en oplevelse! Fordi byen er saa lille findes der ingen rigtige busser dertil, saa valget stod mellem tog eller truck. Vi valgte at tage toget med de lokale. Da vi ankom til togstationen var den proppet med cubanere. Vi var de eneste udlaendinge i miles omkreds. De stirrede paa os som var vi fra en anden planet. Heldigvis fik vi hjaelp af en cubansk dreng til at koebe billetter og finde hen til toget. Toget var et meget gammelt godstog - ja det lignede noget fra en gammel westernfilm! Mens vi sad i toget blev det morkt og det regnede ind, samtidig med at vi blev spist af mosquitoes. Toget larmede ufatteligt meget og rykkede fra side til side, vi sad bare og ventede paa at det ville vaelte eller kore af skinnerne! Efter at have kort i ca 2 timer stoppede toget pludselig. Det var gaaet i stykker, kunne vores sidemand fortaelle. Saa der sad vi i den sorte nat og var meget nervose. Men cubanerne var rolige og begyndte at synge, grine og danse. Efter en halv times tid korte toget heldigvis igen. Turen paa 87 km tog alt i alt godt 3 timer! Men det kostede ogsaa kun 1 DKR per person at komme med :-)

Besoget i Nuevitas var meget anderledes end hvad vi ellers havde oplevet her i Cuba. Vores nye veninde, Keiza, boede i et lille forfaldent hus med sine bedsteforaeldre. I baghaven var der familiens hest, et tykt svin der skal spises til jul og en masse hons. Hesten blev brugt til at kore 'coche' (hestevogn) om dagen og kom saa hjem i baghaven om aftenen, hvor den saa kom gennem kokkenet!! Den forste dag blev vi introduceret til hele Keizas familie. Vi var rundt og besoge dem og vise vores billeder frem som blev naerstuderet med stor interesse, og det led til en masse snak og sporgsmaal paa trods af det manglende faelles sprog (ja vi har ikke helt styr paa det spanske endnu!). Siden blev vi kort rundt i hele den lille by i hestevogn og tog til stranden, hvor vi badede i regnvejr og fangede smaafisk.
Dagen efter var afslappet med familien i det lille hus. Keiza, som tjener sine penge som (uuddannet) kosmetolog, gav os begge baade manicure + pedicure og hun lavede de fineste smaa blomster med neglelakken! -Det skal ses :-)

I dag er vi rejst fra Nuevitas og er paa vej til Santa Clara - byen hvor Che Guevara er begravet.

Vi foler os efterhaanden naesten i et med de lokale og er kommet ret godt ind i den cubanske livstil - her gaar alt utrolig langsomt, alle har god tid og er vant til at vente laenge paa den service de har brug for.

At leve backpacker-livet gaar overraskende godt. Vi tager en dag ad gangen, vi ved ikke hvad der skal ske imorgen eller hvor vi skal hen, men det virker som om at tingene bare kommer til os naar vi rejser paa denne maade og vi falder meget let i snak med alle mulig mennesker fra mange forskellige lande.

Vi taenker dog ogsaa meget paa jer derhjemme. Haaber I alle har det godt og passer godt paa jer selv og hinanden - ligesom os ;-)

Varme knus og Cuba Libre herfra