Wow, the last days have been one big experince - simply not able to put it into words! The Amazon jungle, just amazing! We're gonna try anyway...
We took an overnight bus (10 hours) from Quito to Coca; a small oilworker's town right at the river Napo in the Ecuadorian Oriente. We landed at 6 in the morning in heavy rain and had no plans of what to do. Found a hostel at the riverside an placed our bags there. Then we went wandering around watching the town wake up in the streets. We crashed into a hotel and asked for jungle trips at the counter. They called a man that came a couple of minutes later, who offered us a three-days trip into the Amazon. He told us that two young American girls were going aswell, so we thought it would be great to meet some girls at our age.. He picked us up in a truck an hour later and here we met the American girls - who turned out to be guys! Ups, we guess our Spanish is not that great yet ;-)
Well, we jumped in a banana-boat in the river Napo and our jungle adventure had begun. After 2 1/2 hours in the tiny boat on the different big rivers we arrived to what we thought was our final destination. We were quite chocked and disappointed when we saw a Chevrolet truck at the mainland - was this the wild jungle!? But then we were thrown on the truck and drove for about half an hour, stopped to buy some Ecuadorian beers "Pilsener" in a little bar in the middle of nowhere. Then we came to a new riverside (which turned out to be a lake) and here we took an even smaller boat (though with engine) about 40 minutes in the green water. The "Limon Cocha" was a true little piece af paradise it seemed. Arriving from the lake, many stairs (made from palmtrees) took us from the water to the cabin. Placed between Banana, Papaya and true rainforest this was our home for the next days. Completely made of wood, with no electricity, open windows and roof only sheltering the straightdown rain this cabin made us feel like true Tarzan and Janes :-)
After a nice meal quickly cooked by our fabulous guide Braulio, we went in two small canoes paddling up the silent lake. The limon lake had truly green water, completely still in the bright sunlight so it was like a miror to the tall rainforest surrounding us from all sides. On our way we saw several different types of beautiful birds and we were swedding like pigs from the tough paddling (trying to keep up with the guys, yes). After asking Braulio several times about snakes and crocodiles we finally overcome our fear and jumped in the water from the canoes in the middle of the big lake. Ah, wonderful to be cooled down in water! Though it was a bit unpleasant because the water was so green that we couldn't see anything beneath us. The trip back to the lodge was breathtaking (in more than one way), the sunset was stunning and in the end our road was only lighted by the moonlight and the lightening bugs, while a big group of bats filled the sky above us.
The dark evening was spend with a great dinner and poetry reading in the candle lights. And if you got your mind rolling about us and the Americans - don't do so.. We just got some great friends there! ;-)
Day two started early with a walk into the jungle, between spiders and quicksand we found our way to an amazingly huge tree (more than 1000 years old) and took a swing in a lian over a valley like true Janes :-)
After lunch - and a little nap - we went in a canoe fishing piranas (pirat fisk) with a stick and a line. These little basters were too smart (at least smarter than us) so we only catched a couple - luckily for us the rest of the team were better fishermens, so they saved our dinner :-)
In the night we jumped in a small, wooden (motorised - yes!) canoe to look for crocodiles. Before leaving our guide gave us the command "no horsing around and keep your hands inside the boat at all times!" This gave us a chill since the boat was so small that there was only about five cm from the top of it to the water... With flashlight in the darkness we spotted a lot of fascinating crocodiles - some up to 5-6 meters long and one of them sticked its head above the water just a meter from us! We were completely amazed and a bit terrified since this was were we went swimming just a day before. In the water with piranas, crocodiles (and later snakes)!!! Now we understood why we went swimming on the first day ;-)
Our last day started with a canoeing trip to a native community where they showed us their selfsufficient agriculturing. Among others coffee beans, avocatos, chickens running around, haengekojer/hengirúm and several medical plants. We took the trip through the jungle home to our cabin. The plants were so tight that we had to cut our way through it.
Sadly after lunch we headed back to Coca - a 6 hours trip arriving at 8 in the night. On the way in the motorised boat we layed down on our mochilas (backpacks) and watched the bright sky above us (with several shooting stars) and lightnings+thunder surrounded us from both sides of the river. Here the two "cosy cousins" (what the guys calles us) layed hand in hand and had a moment to reflect on life.
Saturday night in Coca we took a glance at the nightlife and danced our buts off. The following day we took a bus to the mountain smalltown of Baños and this is where we sit right now, ready for the upcoming adventures. Tomorrow we are going to hike one of the mountains and relax in the nearby hotsprings.
Hope you are all great in Iceland, Denmark or where ever you are!
We send our best thought to you! Kiss kiss :-)
Monday, October 29, 2007
Wednesday, October 24, 2007
Pictures!!! (Billeder - Myndir)
Ja saa er der endelig kommet billeder ind paa vores billedside
http://s228.photobucket.com/albums/ee189/tinnaogelka/
Vi har desvaerre ikke mulighed for at saette alle billederne fra Cuba ind nu, men her faar I en lille smag paa hvad vi gaar og laver.
http://s228.photobucket.com/albums/ee189/tinnaogelka/
Vi har desvaerre ikke mulighed for at saette alle billederne fra Cuba ind nu, men her faar I en lille smag paa hvad vi gaar og laver.
Español si si...
Og til jer der ikke forstaar islandsk kan jeg lige informere om at vi nu er i Quito, Ecuador. Her har vi gaaet paa spansk sprogskole i en uge og i dag skal vi videre til en by i junglen ved navn Coca... Spaendende!
Vi har det rigtig godt! Har oplevet en masse (se nedenfor ;-)) men der er ret koldt heroppe i Andesbjergene!
So long - taenker paa jer derhjemme.
Hasta luego amigos!
Elka og Tinna
Vi har det rigtig godt! Har oplevet en masse (se nedenfor ;-)) men der er ret koldt heroppe i Andesbjergene!
So long - taenker paa jer derhjemme.
Hasta luego amigos!
Elka og Tinna
Spaenskuskóli í Quito!!!
Vid lentum í Quito í skítakulda og okkur var skutlad beint heim til fjolskyldunar okkar. Vid erum hjá sitthvorri gamalli konunni en sem betur fer búum vid á móti hvor annarri :) Vid erum í skólanum eftir hádegi og getum vid tví nýtt tímann á morgnanna til ad skoda baeinn og erum vid búnar ad vera mjog duglega vid tad. Fyrsta kvoldid okkar hérna fórum vid í city tour um borgina og er tetta alveg ótrúlega stór og falleg borg, vid erum í ca 2500 m haed og borgin er byggd í fjollum tannig ad tad er mjog mikid um brattar brekku...vid verdum sko komnar í form fyrir Machu Picchu;) fyrsta skóladaginn lentum vid í tví ad tad var skvett sinnepi á okkur allar ad aftan og e-r madur (í fínum jakkafotum) stoppadi okkur og baud okkur svaka mikid af pappir til ad turrka okkur, vid vorum sem betur fer á hradferd og aftokkudum, okkur var sagt ad tetta vaeri eitt trikk til ad stela toskunum okkar.
Vid fórum í Teleferiqo, tad er svona risastór stólalyfta sem flytur mann uppí fjall og tar hofdum vid útsýni yfir alla borgina, tad var mjog fallegt og vid vorum komnar í 4100 m haed, tad var mjog erfitt ad labba og anda á sama tíma ;)
Vid vorum búnar ad heyra um ad tad vaeri lítill baer rétt fyrir utan Quito med svakalegum markadi, vid urdum svaka spenntar og skelltum okkur tangad. Tad var alveg endalaust stór markadur med fotum, mat, dýrum og ollu mogulegu. Vid vorum svo uppteknar af tví ad skoda ad vid gleymdum eiginlega alveg ad kaupa e-d en sem betur fer nadum vid ad fjarfesta i eins toskum sem vid erum nuna alltaf med!!
Jabb svo erum vid búnar ad fara á midbauginn, midad del mundo, tar er fínt safn og haeg ad gera allskona tilraunir m.a. ad láta egg standa á nagla.
Loksins skelltum vid okkur í salsakennslu tad var nú ordid tímabaert og fórum svo í gringoland sem er adalstadurinn til ad djamma, og fóum ad aefa allt salsad sem vid vorum búnar ad laera.
Vid erum ad vaentanlega ad fara í frumskóginn núna á eftir í lítinn bae sem heitis Coca, tar aetlum vid ad reyna ad finna túr inní skóginn, vonandi gegnur tad eftir. Eftir Coca forum vid svo til Baños.
kaer kvedja heim og endilega skrifid komment :)
knus Elka og Tinna :)
Vid fórum í Teleferiqo, tad er svona risastór stólalyfta sem flytur mann uppí fjall og tar hofdum vid útsýni yfir alla borgina, tad var mjog fallegt og vid vorum komnar í 4100 m haed, tad var mjog erfitt ad labba og anda á sama tíma ;)
Vid vorum búnar ad heyra um ad tad vaeri lítill baer rétt fyrir utan Quito med svakalegum markadi, vid urdum svaka spenntar og skelltum okkur tangad. Tad var alveg endalaust stór markadur med fotum, mat, dýrum og ollu mogulegu. Vid vorum svo uppteknar af tví ad skoda ad vid gleymdum eiginlega alveg ad kaupa e-d en sem betur fer nadum vid ad fjarfesta i eins toskum sem vid erum nuna alltaf med!!
Jabb svo erum vid búnar ad fara á midbauginn, midad del mundo, tar er fínt safn og haeg ad gera allskona tilraunir m.a. ad láta egg standa á nagla.
Loksins skelltum vid okkur í salsakennslu tad var nú ordid tímabaert og fórum svo í gringoland sem er adalstadurinn til ad djamma, og fóum ad aefa allt salsad sem vid vorum búnar ad laera.
Vid erum ad vaentanlega ad fara í frumskóginn núna á eftir í lítinn bae sem heitis Coca, tar aetlum vid ad reyna ad finna túr inní skóginn, vonandi gegnur tad eftir. Eftir Coca forum vid svo til Baños.
kaer kvedja heim og endilega skrifid komment :)
knus Elka og Tinna :)
Thursday, October 11, 2007
We looove Cuba ;-)
Hermed forste livstegn fra Cuba.. Vi er straks fascineret af dette historiske land og vi moder hele tiden nye spaendende oplevelser paa vores vej. Vi har f.eks. taget massevis af billeder af gamle amerikaner-biler, som er overalt her! Plus hestevogne, trucks og cykeltaxier. I byerne kan man ikke undgaa de mange skilte/malerier med hyldester til Che Guevara, Fidel Castro og 'viva la revolucion'. Der er musik i gaden og utrolig mange mennesker ligemeget hvor man kigger hen, men folk her er utrolig venlige! ...selvom de ogsaa er meget interesserede i vores penge :-) Man foler sig nogle gange som et omvandrende dollartegn, hehe..
Vi ankom til Havana sent om aftenen efter en lang rejse. Vi blev straks prakket ind i en taxa, som vi betalte alt for meget for. De forste to naetter havde vi booket hotel, man vidste ikke hvor vi derefter skulle bo. Det viste sig at blive et "casa particular" (privat hjem) som var meget bedre end hotellet. Det er meget almindeligt her i Cuba at bo hos private. De forste to dage gik med at vandre rundt og opleve byen med de mange flotte monumenter, statuer og torve. Det cubanske folk modte os overalt og der var flere som provede at faa os med til "casa de la musica" og danse salsa. Det lykkedes dog kun en fyr, nemlig Alex. En nurse fra Havana Hospital. Det skete saaledes at vi fandt en forfalden gammel trappe som saa vaeldig spaendende ud. De gronne turister som vi nu er begyndte vi at gaa op ad trappen, som saa ret uhyggelig ud, og samtidig tog vi en masse billeder af hinanden. En fyr fra gaden raabte efter os, men vi var efterhaanden saa vant til at alle fyre piftede efter os saa vi fortsatte bare vores lille eventyr paa den store trappe. Der var flere som raabte efter os og lidt efter kom fyren igen og sagde vi skulle gaa ned. Han fortalte os bagefter at det var en military zone og streng forbudt at vaere der! Ups! Velkommen til Cuba...
Fyren som 'reddede' os blev vores guide i Havana resten af dagen/natten. Han viste os 'downtown Havana' og kvarteret for den afro-cubanske kultur. Senere blev vi inviteret hjem til hans familie, hvor der var en religios fest. Det var meget rorende at blive inviteret med hjem efter kun at have kendt ham et par timer. Vi skulle hilse paa deres gud (en statue) og blev siden budt paa stakkevis af kage, whisky og rom. Senere skulle vi paa 'casa de la musica' med Alex, mendet viste sig at vi havde glemt pengene saa det blev bare til en (laaang) gaatur rundt i Havana by night. Bl.a. var vi nede paa havnegaden (Malecon) som viste sig at vaere samlested for bosser! Der var flere hundrede homoseksuelle (og dertil ogsaa transvestitter) samlet i en stor flok. Vi sad ved vandet med guitar og sang gamle engelske sange.
Dagen efter fik vi et (gratis) lift med nogle elektrikere til en by ved navn Cienfuegos. En tur paa 250 km, men det tog en hel dag for vi ankom! Vi tog en nat i Cienfuegos, oplevede byen og tog videre til Trinidad naeste dag. Trinidad er en lille hyggelig bjergby med gamle bygninger og brostensbelagte gader fra kolonitiden. Vi kom om aftenen og modte straks to unge tyske fyre i morket. De var paa Cuba for tredje gang, men kunne alligevel slet ikke finde rundt. Dagen efter tog vi med dem til stranden (de havde lejet bil, meget passende) og ud at spise om aftenen. Det viste sig dog at de, ligesom mange andre tyskere ;-), var nogle dodbiddere (hundleidinlegir), saa vi sendte dem hjem til deres hotel (all inclusive!). Derefter tog vi tilbage til Trinidad centro, fik mojitos og dansede salsa paa torvet med nogle cubanere.
Efter Trinidad gik turen til en storre by kaldet Camaguey og derefter videre til en lille by ved nordkysten, Nuevitas. Vi ville til Nuevitas for at besoge en utrolig dejlig pige, Keiza, som vi havde modt i et lokalt hjem i Havana. Turen fra Camaguey til Nuevitas var noget af en oplevelse! Fordi byen er saa lille findes der ingen rigtige busser dertil, saa valget stod mellem tog eller truck. Vi valgte at tage toget med de lokale. Da vi ankom til togstationen var den proppet med cubanere. Vi var de eneste udlaendinge i miles omkreds. De stirrede paa os som var vi fra en anden planet. Heldigvis fik vi hjaelp af en cubansk dreng til at koebe billetter og finde hen til toget. Toget var et meget gammelt godstog - ja det lignede noget fra en gammel westernfilm! Mens vi sad i toget blev det morkt og det regnede ind, samtidig med at vi blev spist af mosquitoes. Toget larmede ufatteligt meget og rykkede fra side til side, vi sad bare og ventede paa at det ville vaelte eller kore af skinnerne! Efter at have kort i ca 2 timer stoppede toget pludselig. Det var gaaet i stykker, kunne vores sidemand fortaelle. Saa der sad vi i den sorte nat og var meget nervose. Men cubanerne var rolige og begyndte at synge, grine og danse. Efter en halv times tid korte toget heldigvis igen. Turen paa 87 km tog alt i alt godt 3 timer! Men det kostede ogsaa kun 1 DKR per person at komme med :-)
Besoget i Nuevitas var meget anderledes end hvad vi ellers havde oplevet her i Cuba. Vores nye veninde, Keiza, boede i et lille forfaldent hus med sine bedsteforaeldre. I baghaven var der familiens hest, et tykt svin der skal spises til jul og en masse hons. Hesten blev brugt til at kore 'coche' (hestevogn) om dagen og kom saa hjem i baghaven om aftenen, hvor den saa kom gennem kokkenet!! Den forste dag blev vi introduceret til hele Keizas familie. Vi var rundt og besoge dem og vise vores billeder frem som blev naerstuderet med stor interesse, og det led til en masse snak og sporgsmaal paa trods af det manglende faelles sprog (ja vi har ikke helt styr paa det spanske endnu!). Siden blev vi kort rundt i hele den lille by i hestevogn og tog til stranden, hvor vi badede i regnvejr og fangede smaafisk.
Dagen efter var afslappet med familien i det lille hus. Keiza, som tjener sine penge som (uuddannet) kosmetolog, gav os begge baade manicure + pedicure og hun lavede de fineste smaa blomster med neglelakken! -Det skal ses :-)
I dag er vi rejst fra Nuevitas og er paa vej til Santa Clara - byen hvor Che Guevara er begravet.
Vi foler os efterhaanden naesten i et med de lokale og er kommet ret godt ind i den cubanske livstil - her gaar alt utrolig langsomt, alle har god tid og er vant til at vente laenge paa den service de har brug for.
At leve backpacker-livet gaar overraskende godt. Vi tager en dag ad gangen, vi ved ikke hvad der skal ske imorgen eller hvor vi skal hen, men det virker som om at tingene bare kommer til os naar vi rejser paa denne maade og vi falder meget let i snak med alle mulig mennesker fra mange forskellige lande.
Vi taenker dog ogsaa meget paa jer derhjemme. Haaber I alle har det godt og passer godt paa jer selv og hinanden - ligesom os ;-)
Varme knus og Cuba Libre herfra
Vi ankom til Havana sent om aftenen efter en lang rejse. Vi blev straks prakket ind i en taxa, som vi betalte alt for meget for. De forste to naetter havde vi booket hotel, man vidste ikke hvor vi derefter skulle bo. Det viste sig at blive et "casa particular" (privat hjem) som var meget bedre end hotellet. Det er meget almindeligt her i Cuba at bo hos private. De forste to dage gik med at vandre rundt og opleve byen med de mange flotte monumenter, statuer og torve. Det cubanske folk modte os overalt og der var flere som provede at faa os med til "casa de la musica" og danse salsa. Det lykkedes dog kun en fyr, nemlig Alex. En nurse fra Havana Hospital. Det skete saaledes at vi fandt en forfalden gammel trappe som saa vaeldig spaendende ud. De gronne turister som vi nu er begyndte vi at gaa op ad trappen, som saa ret uhyggelig ud, og samtidig tog vi en masse billeder af hinanden. En fyr fra gaden raabte efter os, men vi var efterhaanden saa vant til at alle fyre piftede efter os saa vi fortsatte bare vores lille eventyr paa den store trappe. Der var flere som raabte efter os og lidt efter kom fyren igen og sagde vi skulle gaa ned. Han fortalte os bagefter at det var en military zone og streng forbudt at vaere der! Ups! Velkommen til Cuba...
Fyren som 'reddede' os blev vores guide i Havana resten af dagen/natten. Han viste os 'downtown Havana' og kvarteret for den afro-cubanske kultur. Senere blev vi inviteret hjem til hans familie, hvor der var en religios fest. Det var meget rorende at blive inviteret med hjem efter kun at have kendt ham et par timer. Vi skulle hilse paa deres gud (en statue) og blev siden budt paa stakkevis af kage, whisky og rom. Senere skulle vi paa 'casa de la musica' med Alex, mendet viste sig at vi havde glemt pengene saa det blev bare til en (laaang) gaatur rundt i Havana by night. Bl.a. var vi nede paa havnegaden (Malecon) som viste sig at vaere samlested for bosser! Der var flere hundrede homoseksuelle (og dertil ogsaa transvestitter) samlet i en stor flok. Vi sad ved vandet med guitar og sang gamle engelske sange.
Dagen efter fik vi et (gratis) lift med nogle elektrikere til en by ved navn Cienfuegos. En tur paa 250 km, men det tog en hel dag for vi ankom! Vi tog en nat i Cienfuegos, oplevede byen og tog videre til Trinidad naeste dag. Trinidad er en lille hyggelig bjergby med gamle bygninger og brostensbelagte gader fra kolonitiden. Vi kom om aftenen og modte straks to unge tyske fyre i morket. De var paa Cuba for tredje gang, men kunne alligevel slet ikke finde rundt. Dagen efter tog vi med dem til stranden (de havde lejet bil, meget passende) og ud at spise om aftenen. Det viste sig dog at de, ligesom mange andre tyskere ;-), var nogle dodbiddere (hundleidinlegir), saa vi sendte dem hjem til deres hotel (all inclusive!). Derefter tog vi tilbage til Trinidad centro, fik mojitos og dansede salsa paa torvet med nogle cubanere.
Efter Trinidad gik turen til en storre by kaldet Camaguey og derefter videre til en lille by ved nordkysten, Nuevitas. Vi ville til Nuevitas for at besoge en utrolig dejlig pige, Keiza, som vi havde modt i et lokalt hjem i Havana. Turen fra Camaguey til Nuevitas var noget af en oplevelse! Fordi byen er saa lille findes der ingen rigtige busser dertil, saa valget stod mellem tog eller truck. Vi valgte at tage toget med de lokale. Da vi ankom til togstationen var den proppet med cubanere. Vi var de eneste udlaendinge i miles omkreds. De stirrede paa os som var vi fra en anden planet. Heldigvis fik vi hjaelp af en cubansk dreng til at koebe billetter og finde hen til toget. Toget var et meget gammelt godstog - ja det lignede noget fra en gammel westernfilm! Mens vi sad i toget blev det morkt og det regnede ind, samtidig med at vi blev spist af mosquitoes. Toget larmede ufatteligt meget og rykkede fra side til side, vi sad bare og ventede paa at det ville vaelte eller kore af skinnerne! Efter at have kort i ca 2 timer stoppede toget pludselig. Det var gaaet i stykker, kunne vores sidemand fortaelle. Saa der sad vi i den sorte nat og var meget nervose. Men cubanerne var rolige og begyndte at synge, grine og danse. Efter en halv times tid korte toget heldigvis igen. Turen paa 87 km tog alt i alt godt 3 timer! Men det kostede ogsaa kun 1 DKR per person at komme med :-)
Besoget i Nuevitas var meget anderledes end hvad vi ellers havde oplevet her i Cuba. Vores nye veninde, Keiza, boede i et lille forfaldent hus med sine bedsteforaeldre. I baghaven var der familiens hest, et tykt svin der skal spises til jul og en masse hons. Hesten blev brugt til at kore 'coche' (hestevogn) om dagen og kom saa hjem i baghaven om aftenen, hvor den saa kom gennem kokkenet!! Den forste dag blev vi introduceret til hele Keizas familie. Vi var rundt og besoge dem og vise vores billeder frem som blev naerstuderet med stor interesse, og det led til en masse snak og sporgsmaal paa trods af det manglende faelles sprog (ja vi har ikke helt styr paa det spanske endnu!). Siden blev vi kort rundt i hele den lille by i hestevogn og tog til stranden, hvor vi badede i regnvejr og fangede smaafisk.
Dagen efter var afslappet med familien i det lille hus. Keiza, som tjener sine penge som (uuddannet) kosmetolog, gav os begge baade manicure + pedicure og hun lavede de fineste smaa blomster med neglelakken! -Det skal ses :-)
I dag er vi rejst fra Nuevitas og er paa vej til Santa Clara - byen hvor Che Guevara er begravet.
Vi foler os efterhaanden naesten i et med de lokale og er kommet ret godt ind i den cubanske livstil - her gaar alt utrolig langsomt, alle har god tid og er vant til at vente laenge paa den service de har brug for.
At leve backpacker-livet gaar overraskende godt. Vi tager en dag ad gangen, vi ved ikke hvad der skal ske imorgen eller hvor vi skal hen, men det virker som om at tingene bare kommer til os naar vi rejser paa denne maade og vi falder meget let i snak med alle mulig mennesker fra mange forskellige lande.
Vi taenker dog ogsaa meget paa jer derhjemme. Haaber I alle har det godt og passer godt paa jer selv og hinanden - ligesom os ;-)
Varme knus og Cuba Libre herfra
Subscribe to:
Comments (Atom)
